Min næste klumme på kristendom.dk, som den højst sandsynligt kommer til at se ud…

Problemet med Paris

I dag lever vi i en kultur, hvor det er det næste buzz eller den næste fede mobil, som giver os værdi. Jeg ved godt, at vi alle sammen prøver at benægte det, men lige meget hvad, så er vi en del af en kultur, hvor vi er, hvad vi køber, og vi er, hvad vi gør. Derfor bliver den næste oplevelse eller forbrugsvare supervigtig for os, fordi den er med til at fortælle os selv og vores omverden, hvem vi er. Det er den kultur vi lever i, og vi kan ikke undslippe den, og derfor er det også vigtigt for dig og mig, hvilket mærke telefon, bil eller sko, som vi køber.
Samtidig skaber medierne en verden, som ikke er ægte. Når en pige eller mand skal på forsiden af et blad, bliver der skubber lidt der og suget lidt der, så billedet fremstår meget pænere end virkeligheden, men som forbrugere af bladet tænker vi, det er sådan man skal se ud, det er den fede virkelighed, men faktisk responderer vi på en pseudovirkelighed, som vi gør til den rigtige virkelighed, og det er det, som er problemet er med Paris.
Paris Hilton fremstår som ikonet på den virkelighed. Hun er ikke kendt for at kunne noget, men hun er altid, hvor kameraerne er og er med til at skabe bevidstheden om, partyvirkelighed, hvor alt er glitter, men den virkelighed, som ikke findes. Hvis bare vi kunne være ligesom Paris tænker mange teenagrepiger, men hvad er det lige de gerne vil være?
Med andre ord skaber vi sammen med medierne en hyperreel verden, som i grunden ikke er rigtig, men vi gør den rigtig, fordi det er den verden vi responderer på, når vi ser TV, læser ugebladet, surfer på Nettet osv.
Guds perspektiv er anderledes. Når Jesus siger kom og følg mig, så er det et kald til at følge Jesus ind i virkeligheden. Gud blev menneske fordi han ønskede at identificere sig med os og møde os i vores virkelighed. Bibelen beskriver Jesus som en lidelsernes mand. Jesus vidste godt, at liver ikke bare er fyldt med glitter, selvfølgelig skal der også være fest og ballade, hele Nye testamenter er fyldt med beretninger om Jesus som gik til fest, det er dog en anden historie.
Jesus vidste, at der er også en anden side af virkeligheden, og den handler om smerte og at tingene ikke altid er perfekte, og det er lige præcis i den verden, at Gud ønsker at møde os. Modsat medierne og de store multinationale selskaber, som skaber produkter til os, der skal få os til at glemme den side af virkeligheden, som gør ondt. og derfor bliver vi helt rådvilde, når vi oplever smerten, fordi det fortalte de os ikke noget om i reportagerne fra de fede fester og de fede koncerter. Derfor er det måske på tide at stoppe og høre Jesus kald: ”kom og følge mig” og se, hvor det fører hen.

-

Sommerferielæsning

Det er blevet populært på visse blogs at flashe, hvilke bøger der skal læses denne sommer. Jeg vil så bare nøjes med at være realistisk omkring de bøger der skal læses.

Jeg satser på at gøre multi site churches færdig

Så skal jeg læse

Jesus for president af Saint shane

samt

The new conspirators af Tom Sine

Jeg har desuden læst johannes evangeliet nogle gange denne sommer og det vil jeg fortsætte med at læse

Sommeroplevelser

Så har sommeren været i gang i snart halvanden måned og så er det ved at være tid til at dele nogle sommeroplevelser.

I starten af juni var jeg i Prag til en konference om mission i europæiske baptisters regi. To ting på konferencen slog mig: nødvendigheden af at plante flere kirker og hvordan Gud skal gå foran, når vi går ind i nyt land. læs jos. 3. Samtidig var det fedt at se EM i fodbold, hænge ud med drengene og drikke tjekkisk øl - 7 kr for en halv liter. Det kan ikke gøres billigere.

Vi besøgte Jan Huus gamle hus, hvor han samlede 3000 mennesker hver aften for over 500 år siden. Han prædikede på tjekkisk og mennesker kom og blev forvandlet af Gud. I “kirkesalen” var der en brønd, som jeg tog et billede af (ikke særlig godt billede). Brønd er i re:gen blevet et billede på den måde Gud ønsker at lade os vokse på - nemlig ved at grave brønde rundt omkring. Her er billedet af brønden

Sidste i juni havde vi så re:gens sommerfest og det var en fantastisk aften. 100 mennesker troppede op i Toldams have, Andreas og hofnarren formidlede et supershow, som kun forargede nogle stykker, men det skal satire gøre, bålet buldrede og det var i det hele taget meget hyggeligt. glæder mig til næste år. Her er et billede af grisen som Andreas Hjorth tog sig af med kærlig hånd. Meget cool

I lørdags var jeg så sammen med Inge og et par gode venner i himmelen. Jeg indrømmer jeg er gammel. Vi var til leonard cohen koncert. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg tænkte at en kirke med sådan en tilbedelsesstil ville være ok. Fede sange, fed stemning og i det hele taget meget nice. Her er fruen og jeg til koncerten

Resten af sommeren står på stævner, sjov i nordvest, bryllup og hvad der nu ellers lige dukker op. det skal nok blive godt

Til havefest i Norge

Om 10 minutter starter havefestenn her i oslo, hvor vi skal fejre at baptistkirken og pinsekirken sammen laver en uddannelse i teologi og ledelse. Det er fantastisk vejr, som man kan se på billedet. Det er fedt at kunne være med til at fejre, hvad der sker i Norge, men det giver også et lille stik i hjertet, når jeg tænker på, hvor svært man har i Danmark ved at få SALT til at fungere. Min opfattelse er at de forskellige kirkesamfund simpelthen ikke vil betale prisen for, hvad det koster at drive en BA uddannelse i DK, nå men mere om det en anden gang. 

På vejen herop har jeg læst (ikke helt færdig) The Trouble With Paris, som handler om at følge Jesus i en hyperreel kultur. Det har fået mig til at tænke over, hvordan jeg selv er påvirket af forbruger kulturen og hele tiden vil have mere og mere. Derfor bliver det også godt at komme sammen med brødre og søstre i TOM her i weekenden og minde hinanden om vigtigheden af at leve i enkelthed, renhed og ansvarlighed.

Der kommer uden tvivl mere om bogen senere…

Iphone shot fra Rune T

Igår havde vi dåb i Cafekirkens lokaler, og her er det rebekka som lige har været en tur i baljen. Det var en super eftermiddag og man føler, at man har gang i noget rigtigt, når folk vælger at blive døbt og slå følge med Jesus…

Ømme Ben

Igår var drengene ude at spille fdbold FH - Cup, som er en kirkefodbold turnering i KBH. Vi stank helt vildt, men det var super sjovt. Efter at have tabt to kampe skulle vi spille m 5. pladsen i en knald eller fald kamp, den endte 1-1 og var det tid til straffesparkskonkurrence, og som en anden John Terry skulle jeg sparke sidste spark, som kunne afgøre kampen, og for ikke at lave en John Terry sparkede jeg i modsatte side og scorede til hele folkets yndest - yes sir, sådan skal det gøres

Apropos sport har jeg slet ikke fået nævnt, at jeg sammen med Drengsgaard, Brixen og Næsby blev nummer 3 i AmnestY internationals stafet rundt om søerne i KBH, oh yes de store sportspræstationers tid er kommet

Video conference with Alan Hirsch

Torsdag aften - efter jeg havde spist morgenmad med ritt b, var jeg inviteret til at give respons på et foredrag af Alan hirsch, forfater af forgotten Ways og the shpaing of things to come (to virkelig gode bøger om kirke på en ny måde). Det skulle ske via nettet, så jeg sad og så og hørte ham i Kbh, mens han stod og tale til 300 svenske kirkeledere, og så stillede de så om til mig, og så kom mit fjæs så op på storskærmen, og så havde vi en lille dialog.

Han hævner det i hans bog forgotten ways, og igen torsdag. I australien viser et studie, at de kirker som vokser fx hillsongs kun kan nå 15% af befolkningen. Det er selvfølgelig godt, at de kan nå så mange. Men mange kirker i Australien ser hen til Hillsongs og prøver at gøre tingene på den samme måde, og det bliver så de samme 15% som man når. Hvad gør man så med de 85%, som ingen når ud til.

Uden at være specielt videnskabelig vil jeg anslå, at den stil som jeg vil kalde mainstream charismatic worship måske vil nå 10% af danskerne. Hvad så med de 90%. Vi har simpelt hen brug for nye måde at være kirker på hvis vi skal nå de 90%. Nye måder som højst sandsynligt ikke er udviklet endnu. Den største udfordring de næste år bliver simpelt hen, at vi lærer at tænke selv og høre fra Gud ind i vores egen kontekst og ikke bare kopierer en australsk, amerikansk, engelsk, århusiansk eller københavnsk kirke

En økumenisk menighed

For nogle uger siden var jeg i en af vores huddles (coaching grupper), hvor vi jokede med, at vi måske skulle melde os ind i alle kirkesamfund, når nu halvdelen eller mere af dem som kommer i re:gen ikke har baggrund i baptistkirken, hvor vi lige nu officielt hører til.

Re:gen er en lokal menighed med kald til at gøre en forskel i København, og det er derfor, at folk bliver en del af fællesskabet. Men hvordan skal vi forholde os, når vi gerne vil anerkende hinandens historier. Når jeg tænker over det, så har pinsekirken, folkekirken, kristent fællesskab, græsted frikirke, apstolsk kirke, missionsforbundet, dansk oase, IM, baptistkirken, vineyard og sikkert flere andre været med til at præge den enkeltes historie og dermed er det med til at præge vores fælles historie. Tidiligere meldte man sig ud for at vise, at man ikke længere havde noget bestemt tilhørsforhold, men hvad skal man gøre, hvis man virkelig gerne vil anerkende den enekeltes historie og på den måde blive en “rigtig” økumenisk menighed…?

Det måtte jo komme

Tavsheden på denne blog måtte jo blive brugt på et tidspunkt. Og hvilket tidspunkt er bedre en Munchen lufthavn, nu hvor mit fly er halvanden time forsinket… ju huu

Jeg har lige været til konference med IASYM. Det har været interessant at mødes med kollegaer fra Europa og diskutere teologi og ungdomsarbejde. Der er to spørgsmål, som jeg står tilbage med efter denne konference og hvis der er nogle læsere tilbage derude, kan vi måske tale lidt om detm:

Hvordan skaber vi ny trosfællesskaber, hvor postkristne selv kommer til at definere, hvad det vil sige at være en efterfølger af Jesus, samtidig med, at de bliver koblet op på legemet?

Hvor meget åbenbarer Gud sig selv i kulturen, og hvordan praktiserer vi det, som Paulus gjorde på Areopagos: genkender Gud og bekræfter det som han ser, samtidig med at han peger på den opstandne herre.

Og hvis jeg skal tilføje endnu et spørgsmål

hvordan er det vi kommer til at praktisere påsken - død og opstandelse i vores hverdag…?

det er fedt at være en del af re:gen

En af pigerne i vores fællesskab har fået stjålet sin cykel tre gange eller lignende her inden for det sidste stykke tid, så et par stykker bestemte sig for at samle penge ind til en ny cykel, og i søndags kunne de så overrække penge til en ny cykel. Det er så super fedt at være en del af et fællesskab, hvor folk rent faktisk tager sig af hinanden ikke kun i ord men også i handling….